Skilteproduktion: Bør din virksomhed producere selv eller outsource?

Skilteproduktion kan virke som en opgave, der er nem at løse internt. Måske har din virksomhed allerede en printer, lasermaskine eller andet udstyr.  Men når man tager arbejdstid, materialer, vedligeholdelse af produktionsudstyr og risikoen for fejl med i ligningen, er egenproduktion ikke nødvendigvis den bedste eller billigste løsning for virksomheder.

graverede skilte - laserman

Egenproduktion kræver mere end det rigtige udstyr

For nogle virksomheder giver det god mening at producere skilte selv. For andre kan det hurtigt føre til ekstra arbejde og merudgifter. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om I kan producere skiltene selv, men om det faktisk kan betale sig.

Når en virksomhed vælger at producere skilte selv, handler det naturligvis om at have det rigtige udstyr. Men maskinen er kun en del af regnestykket.

Nogen skal klargøre filer, finde materialer frem, indstille udstyret, fremstille skiltene og kontrollere resultatet bagefter. Hvis opgaven med at producere skilte kun finder sted en gang imellem, kan det være svært at få en effektiv arbejdsgang.

Det bliver endnu vigtigere, hvis skiltene skal have bestemte mål, være ens fra gang til gang eller indeholde variable oplysninger som serienumre, varenavne eller andre data.

Hvornår giver det mening at producere skilte selv?

Egenproduktion kan i visse tilfælde være en fordel, hvis virksomheden har et stort og stabilt behov for skilte og mærkning. Det kan f.eks. være relevant, hvis I løbende producerer den samme type skilte, og opgaven passer naturligt ind i den øvrige produktion.

Hvis behovet derimod har store udsving, eller hvis opgaverne består af mange forskellige skilte, kan det være sværere at få økonomien til at være rentabel i egenproduktionen.

Før I investerer i udstyr, er der derfor flere ting, I bør regne med:

1. Opstart og vedligehold kan være dyrt

En maskine til lasergravering eller skilteproduktion er ikke bare en engangsinvestering. Den er nemlig først en god investering, hvis din virksomhed bruger den tilstrækkeligt ofte. Ved mindre eller svingende behov kan udstyret stå ubrugt hen en stor del af tiden.

Dertil kommer udgifter til vedligeholdelse, materialer, forbrugsvarer og eventuelle reparationer. Det kan gøre egenproduktion en hel del dyrere, end den ser ud på papiret.

skilte producent virksomhed

Skilteproduktion kræver mere end de rigtige maskiner og materialer.

2. Produktionen er ofte tidskrævende

Selv en simpel skilteopgave kræver en vis mængde arbejdstid, både på oplæring af medarbejdere og på selve produktionen. Filerne skal klargøres, materialer skal findes frem og eventuelt testes, maskinen skal indstilles, og de færdige skilte skal kontrolleres.

Den tid skal holdes op mod medarbejderens øvrige opgaver. Hvis en tekniker eller produktionsmedarbejder bruger flere timer på skilteproduktion, er det samtidig timer, der ikke bliver brugt på virksomhedens kerneopgaver.

3. Risikoen for fejl kan være større

En professionel skilteproducent har som regel helt styr på variable data, QR-koder og lignende. Ved egenproduktion står I selv med hele ansvaret, og hvis de interne processer ikke er optimeret, kan det øge risikoen for fejl.

Et forkert skilt betyder ikke nødvendigvis bare, at I skal fremstille et nyt. Hvis et serienummer, en advarselstekst eller en anden vigtig oplysning er forkert, kan komponenten også skulle genmærkes.

Opdager I først fejlen, efter produktet er sendt videre, bliver rettelsen endnu mere besværlig. Ved større serier kan selv en lille fejl i opsætningen desuden betyde, at mange skilte skal produceres igen.

Hvornår kan outsourcing være den bedste løsning?

Outsourcing kan være en fordel, når skilteproduktion ikke er en del af virksomhedens normale produktion. I stedet for at bruge tid og ressourcer på at holde udstyr kørende kan virksomheden lade en ekstern leverandør stå for selve produktionen.

Det kan især give mening ved specialopgaver eller opgaver med mange forskellige skilte. Det samme gælder, hvis mærkningen kræver udstyr eller kompetencer, som virksomheden ikke har i forvejen.

En ekstern skilteproducent har alt det fornødne udstyr, materialer og know-how til at rådgive om den bedste løsning til jeres behov.

laserman - skilte

En professionel skilteproducent har stor erfaring i at håndtere variable data.

Hvad skal du regne med, når du sammenligner løsninger?

Når I sammenligner egenproduktion med outsourcing af skilte, bør I se på mere end prisen på selve skiltet eller maskinen.

Regn blandt andet medarbejdertid, materialer, vedligeholdelse og fejlproduktion med i vurderingen. Se også på, hvor ofte virksomheden har brug for skiltene, hvor store serierne typisk er, og hvor hurtigt de skal kunne leveres.

Brug en ekstern leverandør, når opgaven kræver det

Hvis skilte og mærkning ligger uden for virksomhedens kerneforretning, kan en ekstern skiltemager tage sig af opgaven. Det gælder både ved enkeltopgaver og serier.

En professionel skilteproducent kan rådgive om materialer, mærkningsmetoder og udformning og sørge for, at skiltene bliver produceret ensartet fra første til sidste eksemplar. Det kan være særligt relevant, når opgaven omfatter mange forskellige oplysninger eller kræver præcis mærkning.

På den måde slipper din virksomhed for at investere i udstyr og bruge arbejdstid på en opgave, der kun ligger uden for den normale produktion.

Vil du vide mere?

LaserMan har mere end 25+ års erfaring som erhvervsgravør og leverandør af skilte til et hav af danske virksomheder. Kontakt os for rådgivning eller et uforpligtende tilbud på din opgave.