
Når du skal have mærket metaloverflader med tekst, logo, serienumre eller andre informationer, er der flere metoder at vælge imellem. To af de mest oplagte er prægning og gravering i metal – men metoderne giver ikke samme resultat og egner sig ikke til præcis de samme formål. I denne artikel ser vi nærmere på forskellen, så du lettere kan vælge den rette løsning til dit projekt.
Metal kan bearbejdes på mange forskellige måder, afhængigt af materialet, formålet og det ønskede resultat. Når du har brug for at få mærket et emne i metal med f.eks. tekst, logo eller fortløbende numre, har du derfor flere muligheder at vælge imellem.
To af de mest anvendte metoder er lasergravering og prægning. Selvom begge metoder kan skabe en permanent mærkning i metal, fungerer de ikke på samme måde og giver forskellige resultater. Derfor er det vigtigt at vælge den metode, der passer til både emnet og den måde, mærkningen skal bruges på.
En mærkning skal ikke kun se korrekt ud, når emnet forlader produktionen. Den skal også fungere i den virkelighed, hvor det mærkede emne skal bruges. Hvis du vælger en mærkningsmetode, der ikke passer til materialet eller anvendelsen, kan du risikere, at mærkningen ikke forbliver læsbar, holdbar eller æstetisk at se på.
Omvendt kan den rette metode give dig en præcis og professionel mærkning, der bliver en integreret del af emnet. Det er især vigtigt i industrielle sammenhænge, hvor mærkningen f.eks. skal fungere som dokumentation. Her er det afgørende, at du vælger den mest optimale mærkningsmetode.
Ved prægning i metal presses et motiv, en tekst, symboler eller andre grafiske elementer ind i emnets overflade ved hjælp af værktøj. Resultatet er, at du fysisk kan mærke prægningen med fingrene. Derfor er prægning i metal især relevant, når den taktile oplevelse af mærkningen skal spille en vigtig rolle, eller du ønsker et tredimensionelt udtryk.
Prægning i metal bruges typisk til at mærke produkter og komponenter med f.eks. tekst, symboler eller serienumre. Metoden er som sagt særligt relevant, når mærkningen også gerne må have en fysisk og taktil eller tredimensionel effekt. Prægning bruges ofte til mærkeplader, hvor en tekniker selv kan overføre informationerne til pladen.
Ved gravering i metal får mærkningen et relativt glat udtryk uden den 3D-effekt, som prægning giver.
Gravering i metal fungerer ved, at en lasermaskine fjerner en del af materialet fra overfladen. Ved gravering bliver resultatet en mærkning, der er tydelig, men samtidig næsten glat at mærke på. Derfor er lasergravering særligt relevant, når mærkningen både skal være holdbar og se æstetisk flot ud.
Gravering i metal bruges typisk til at mærke produkter og komponenter med f.eks. tekst, firmalogoer, serienumre, symboler eller andre vigtige informationer. Metoden er særligt velegnet, når mærkningen skal være præcis, permanent og let at aflæse.
Gravering bruges bl.a. til skilte, mærkeplader, opmærkning af maskindele og til tekniske komponenter, hvor sporbarhed og holdbarhed er særligt vigtigt. Det gør lasergravering oplagt til både at mærke enkelte emner og større serier.
Den grundlæggende forskel handler om, hvordan man påfører mærkningen. Ved gravering fjernes materiale fra metaloverfladen, så tekst, grafik eller andre oplysninger bliver permanent graveret i emnet. Ved prægning deformerer du derimod metallet, så motivet eller teksten får en forsænket (eller hævet) form.
Det er en god idé at afklare nogle praktiske forhold, før du beslutter dig for gravering eller prægning i metal. Jo tidligere du tager overvejer nedenstående, desto lettere bliver det at vælge den rigtige mærkningsmetode.
Lasergravering kan især være en effektiv metode til serieproduktion i større skala.
Valget mellem prægning og gravering afhænger først og fremmest af formålet med mærkningen. Hvis du har brug for præcis og permanent identifikation af individuelle emner, vil gravering ofte være et oplagt valg. Det gælder f.eks. serienumre, logoer, tekster eller tekniske informationer, der ikke må gå tabt over tid.
Prægning kan derimod være relevant, når du ønsker en fysisk markering med relief eller en særlig taktil effekt. Det kan f.eks. være interessant til produkter, hvor design og materialefornemmelse spiller en central rolle.
Du bør også se på produktionsmængden. Ved gentagne mærkninger af samme motiv kan prægning være mere tidskrævende, mens lasergravering er effektivt og giver stor fleksibilitet, når du f.eks. vil ændre en tekst eller skalere produktionen op og ned.
Gravering og prægning kan begge skabe permanente markeringer i metal, men de løser forskellige behov. Gravering i metal er særligt velegnet, når du har brug for præcision, fleksibilitet og permanent identifikation. Prægning giver til gengæld mulighed for at gøre mærkningen til en taktil oplevelse.
Hos LaserMan arbejder vi professionelt med gravering i metal og hjælper virksomheder med at finde løsninger, der passer til lige netop deres behov. Se mere om mulighederne for gravering i metal eller kontakt os, hvis du vil drøfte en konkret opgave.
LaserMan har mere end 25+ års erfaring som erhvervsgravør og leverandør af skilte til et hav af danske virksomheder. Kontakt os for rådgivning eller et uforpligtende tilbud på din opgave.