Hvilke materialer er mest velegnede til laserskæring?

Laserskæring er en præcis og effektiv metode til at udskære og forme mange forskellige materialer. Men resultatet afhænger i høj grad af, hvilket materiale du vælger, og hvor tykt det er. Nogle materialer egner sig særligt godt til laserskæring, mens andre kræver en anden type bearbejdningsmetode. I denne artikel gennemgår vi de materialer, der typisk giver de bedste resultater, og hvad du bør være opmærksom på, når du vælger materiale til din opgave.

laserskæring - laserman

Derfor er materialet afgørende ved laserskæring

Når din virksomhed skal have laserskåret skilte, prototyper eller andre emner, er materialet en vigtig del af ligningen. Det er ikke nok, at materialet umiddelbart kan skæres med laseren. Materialets sammensætning, tykkelse, overflade og andre egenskaber har betydning for både snittets kvalitet og den færdige udformning.

Et materiale, der er uegnet til laserskæring, kan f.eks. give misfarvninger, smeltede kanter, et ujævnt snit eller en færdig udskæring, der ikke opfylder de ønskede tolerancer. Derfor er det relevant at afklare materialevalget tidligt i processen. Det gør det lettere at sikre, at design, funktion, udseende og produktion af et laserskåret emne hænger sammen.

Hvilke materialer er velegnede til laserskæring?

Der findes mange forskellige materialer, som kan udskæres med laserteknologi. Hos LaserMan er vores erfaring dog, at visse materialer egner sig bedre end andre. Herunder har vi udvalgt tre af de mest velegnede:

1. Akryllaminat/resopalplast

Plast i form af akryllaminat/resopalplast er ét af de materialer, der egner sig bedst til laserudskæring. Laserskæring i plast kan bruges til alt fra frontplader og mærkeplader til skilte, komponenter og specialdesignede emner. Laserens præcision gør det muligt at fremstille selv komplekse konturer og små detaljer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle plastmaterialer egner sig til laserskæring, fordi plastikkens kemiske sammensætning har betydning for, hvordan materialet reagerer på laserens varme. Hos LaserMan har vi god erfaring med akryllaminat, der både kan fås med og uden bagsideklæb, til præcise udskæringer.

Træplader i den rette tykkelse er velegnede til laserskæring.

2. Træ og MDF

Træ er et andet materiale, der egner sig rigtigt godt til laserudskæring. Laserens præcision gør det muligt at fremstille detaljerede udskæringer, konturer og mønstre. Laserskæring i træ kan bl.a. bruges til dekorative elementer, prototyper, modeller, skilte og specialfremstillede komponenter.

Materialets tykkelse har dog betydning for resultatet. Tyndere træplader er generelt bedre egnede end tykt og massivt træ, som kan være vanskeligere at skære rent igennem, hvilket kan påvirke kvaliteten af snittet. Hos LaserMan anvender vi specialfremstillede træplader, som har den helt rette tykkelse til formålet.

3. Læder, pap og andre tynde materialer

Laserskæring kan ikke kun udføres i træ og plast. Flere tyndere materialer som læder, pap og papir kan også laserskæres. Det kræver dog mere erfaring at håndtere især læder, fordi det er et naturmateriale, der kan være sværere at bearbejde ensarter.

Laserskæring i læder kan f.eks. anvendes til at udskære ”læderlapper”, mens pap og andre tyndere materialer kan bruges til fremstilling af prototyper eller særlige konturer. Hos LaserMan har vi også en plotter til rådighed, der kan udskære de specialmaterialer som laseren ikke kan håndtere, f.eks. kapton.

Hvilke materialer egner sig ikke til laserskæring?

Ikke alle materialer kan eller bør skæres med laser. Materialer, der indeholder klor eller andre problematiske kemiske stoffer, kan være uegnede, fordi de kan udvikle skadelige eller ætsende dampe under bearbejdningen. Det kan f.eks. være visse typer kunstlæder og plast, hvis sammensætning ikke er egnet til laseren.

Materialer, der er meget tykke eller har en ujævn struktur, kan også være mindre velegnede, fordi det kan være vanskeligt at opnå et rent og ensartet snit. Er du i tvivl om et bestemt materiale egner sig til laserskæring, er det derfor en god idé at få det vurderet af en professionel gravør, der kan rådgive ud fra deres erfaring.

laserskæring - banner

Plast som akryllaminat, med og uden klæb, kan laserskæres med stor succes.

Hvad med metal?

Metal kan også laserskæres, men det kræver en anden type laserudstyr end det, der typisk anvendes til materialer som træ, plast og læder. Ved laserskæring i metal smelter eller fordamper laseren materialet langs den ønskede skærelinje, mens en gasstrøm blæser det smeltede materiale væk. På den måde kan der skæres præcise konturer i f.eks. stål og aluminium.

LaserMan tilbyder ikke laserskæring i metal, da vores maskinpark ikke er egnet til formålet. Vi kan dog bearbejde metal som rustfrit stål og aluminium med lasergravering, hvor overfladen indgraveres med tekster, logoer, serienumre og lignende. Se eksempler på gravering i metal.

Sådan vælger du det rigtige materiale til laserudskæring

Når du vælger materiale til en laserudskæring, er det vigtigste materialetypen og dens densitet. Træ, der ikke er for tykt, plast i form af akryllaminat samt tynde materialer som læder og pap er typisk de mest velegnede til laserudskæring. Simpelthen fordi de konsekvent giver et rent snit og en præcis udskæring.

Du behøver dog ikke vide alt om materialet. Hvis du skal have laserskåret prototyper, logoer, bogstaver eller lignende, kan gravøren i mange tilfælde både stå for materialet og selve udskæringen. Hos LaserMan har vi altid plader i træ og plast, der egner sig specifikt til laserskæring, på lager. Læder og lignende bør du dog selv levere, før vi laserskærer det.

Har din virksomhed en opgave, der skal laserskæres?

Hos LaserMan hjælper vi virksomheder med laserskæring i mange forskellige materialer. Har du en tegning, en idé eller en konkret opgave, kan vi vurdere, om udskæring med laser er den rigtige produktionsmetode, og hvilket materiale der passer bedst til formålet. Kontakt os her for en uforpligtende snak om mulighederne.

Vil du vide mere?

LaserMan har mere end 25+ års erfaring som erhvervsgravør og leverandør af skilte til et hav af danske virksomheder. Kontakt os for rådgivning eller et uforpligtende tilbud på din opgave.