
Når du skal bestille graverede skilte til din virksomhed, er materialet særligt vigtigt. Det har nemlig stor betydning for skiltets holdbarhed, læsbarhed og anvendelse. Og hvorvidt skiltet skal sidde på en maskine, ved indgangen til en bygning eller i et produktionsmiljø er afgørende for materialevalget. Her får du et overblik over de bedst egnede materialer til graverede skilte og de forhold, du bør overveje, før du bestiller.
Et graveret skilt kan produceres i mange forskellige materialer. Fælles for dem er dog, at skiltet lasergraveres med tekst, logo, symboler eller andre data alt efter formålet. ‘Graverede skilte’ betyder derfor blot, at lasergravering indgår som en del af produktionsprocessen.
Graverede skilte skal være egnet til de forhold og det miljø, det udsættes for i hverdagen. Hvis du vælger et materiale, der ikke passer til den måde, skiltet skal bruges på, risikerer du, at det med tiden bliver ridset, misfarvet eller vanskeligt at aflæse.
Hvad skiltet skal kunne holde til, varierer fra virksomhed til virksomhed. Der er f.eks. andre krav til holdbarheden for et maskinskilt i en produktionshal end et dekorativt hotelskilt, der sidder bag disken i receptionen. Når du skal bestille graverede skilte til erhverv, er materialevalg derfor én af de vigtigste faktorer.
De oftest anvendte materialer til skiltegravering er metal, træ og plast. De har hver især forskellige egenskaber, som gør dem velegnede til forskellige typer skiltning til erhverv. Herunder får du et kort overblik over materialerne og deres anvendelsesområder:
Metal er et oplagt valg til graverede skilte, når du ønsker en robust løsning med et professionelt udtryk. Skilte i metal er modstandsdygtige over for slitage, og nogle ståltyper er også syrefaste, så de kan tåle at blive anvendt i miljøer med hård kemi eller saltvand.
Stålskilte er et klassisk og slidstærkt materiale med et enkelt, sølvfarvet udseende. Det er især oplagt til industriskilte som maskinskilte, typeskilte, KKS-skilte og CE-skilte eller i de tilfælde, hvor du ønsker et mere minimalistisk udtryk.
Messingskilte har et karakteristisk udseende med varme, gyldne nuancer og egner sig godt til skilte, hvor æstetikken spiller en større rolle. Det kan f.eks. være navneskilte, dørskilte, firmaskilte og skilte til butikker eller andre indendørs erhvervsmiljøer.
Stålskilte og andre skilte i metal er ét af de meste populære og velegnede materialer.
Træ er et godt valg, når det visuelle i skiltets æstetik skal spille en central rolle. Materialet tilfører varme og et mere rustikt udseende, der passer godt til virksomheder, som er ude efter et mere håndlavet, men stadig professionelt udtryk.
Graverede træskilte kan f.eks. bruges som firmaskilte, navneskilte, logoskilte og dekorative skilte i butikker, kontorer, restauranter og mødelokaler. Graveringen fremhæver træets struktur, så materialets naturlige variation bliver en del af designet.
Træskilte er dog ikke altid egnede til montering udendørs. Hvis ’skiltet’ derimod består af et ubehandlet, råt træstykke, kan det lasergraveres og anvendes udendørs. Fugt, sollys og forskellige temperaturudsving kan f.eks. påvirke skiltets udseende over tid.
Til produktion af graverede skilte anvendes typisk en special gravørplast af akryllaminat. Materialet fås i mange forskellige farver, tykkelser og overflader, så det er nemt at tilpasse skiltet til både funktionelle og visuelle præferencer.
Plastikskilte egner sig bl.a. til advarselsskilte, mærkeskilte til industribrug samt skilte til kontorer og produktionsområder. Materialet vejer relativt lidt og kan fås med bagsideklæb, så det er nemt at montere skiltene på maskiner, væggen eller andre overflader.
Nogle typer plastikskilte kan også anvendes udendørs eller i miljøer, hvor der stilles særlige krav til skiltene. Det kan f.eks. være LaserMans renrumsskilte, der ofte anvendes i pharma-medico-sektoren og på hospitaler, fordi de tåler hyppig rengøring.
Det er dog ikke alle materialer, der egner sig til fremstilling af lasergraverede skilte. Materialer med en meget ujævn eller porøs overflade kan give et uklart og uensartet resultat, mens visse plasttyper kan smelte, deformeres eller udvikle uønskede dampe ved laserbearbejdning.
PVC og andre halogenholdige materialer bør som udgangspunkt undgås, da de kan danne ætsende og sundhedsskadelige dampe. Derfor kan det være en god idé at søge rådgivning hos en professionel gravør, der har styr på materialer og deres egnethed til skilteproduktion.
Træ er et andet materiale, der både kan laserskæres og graveres efterfølgende.
Når du skal bestille skilte til erhverv, er det en fordel først at afklare, hvilke krav du har til skiltene. Det gør det lettere at vælge det rigtige materiale og sikrer, at skiltet fungerer efter hensigten, når det er monteret.
Du bør blandt andet overveje, hvor skiltet skal placeres, og om det skal sidde indendørs, udendørs eller i et produktionsmiljø under særligt korrosive forhold. Det er også relevant at tage stilling til, hvor holdbart skiltet skal være, og om det skal kunne modstå fugt, kemikalier, varme, UV-lys eller mekanisk slid.
Skiltets udseende kan også spille en rolle, afhængigt af om du ønsker et teknisk, neutralt, eksklusivt eller naturligt udtryk. Endelig er det vigtigt at overveje monteringen. Skal skiltet fastgøres med skruer, monteres med klæb eller noget helt tredje?
Svarene på ovenstående spørgsmål kan hjælpe med at afklare, hvilket materiale, der egner sig bedst til din virksomheds behov – og sikre, at dine graverede skilte opfylder de krav, du har til holdbarhed, æstetik og anvendelse.
Hos LaserMan leverer vi et bredt udvalg af graverede skilte til virksomheder. Uanset om du har brug for tekniske skilte til industribrug eller æstetiske logoskilte til en firmamesse, kan vi finde en løsning, der passer til din opgave. Kontakt os her for at høre mere om mulighederne.
LaserMan har mere end 25+ års erfaring som erhvervsgravør og leverandør af skilte til et hav af danske virksomheder. Kontakt os for rådgivning eller et uforpligtende tilbud på din opgave.