
QR-koder og DataMatrix-koder ligner hinanden, men de bruges ikke nødvendigvis til samme formål. Hvis koden skal sidde på produkter, komponenter eller skilte, har valget betydning for både størrelse, aflæsning og anvendelse. Her gennemgår vi forskellene på QR- og DataMatrix-koder, og hvornår de to løsninger hver især giver mest mening for din virksomhed.
Ved første øjekast kan det være svært at se forskel på en QR-kode og en DataMatrix-kode. Begge koder består af små sorte og hvide felter, og de kan begge indeholde information, som kan aflæses enten med en laserscanner, kamera eller app på en smartphone.
Men udseendet er ikke det vigtigste. Det afgørende er, hvad koden skal bruges til. Vælger du den forkerte kodetype, kan det give problemer senere. Koden kan fylde mere end nødvendigt, blive vanskelig at aflæse eller være uegnet til det system, den skal indgå i.
Derfor bør valget mellem QR-kode og DataMatrix først og fremmest tage udgangspunkt i anvendelsen. For det er ikke nødvendigvis den kode, du har i tankerne, som er den rigtige til dit formål.
En QR-kode er en 2D-kode, der kan indeholde forskellige typer information. ’QR’ står for ’Quick Response’, som henviser til at koden kan aflæses hurtigt.
QR-koder bruges især til kundefokuserede løsninger. Du finder dem f.eks. på emballage, informationsmateriale, QR-skilte og produkter, hvor en bruger kan scanne koden med sin smartphone.
En QR-kode kan f.eks. føre til:
QR-koder er derfor praktiske, når mennesker skal kunne interagere direkte med koden. De fleste moderne smartphones kan desuden aflæse en QR-kode via kameraet uden behov for en særlig app.
QR-koder er en 2D-kode, der kan aflæses med laserscanner eller smartphone.
DataMatrix er også en 2D-kode, men den bruges især til industriel opmærkning og sporing. Ligesom QR-koden består den af små sorte og hvide felter og kan indeholde forskellige typer information.
En DataMatrix-kode kan f.eks. indeholde:
DataMatrix-koden er derfor særligt velegnet, når information skal indgå i et system til sporing eller asset management. Koden kan normalt også aflæses via en smartphone, men ikke via almindelige laserscannere.
DataMatrix-koder minder om en QR-kode, men kan ikke aflæses med almindelig laserscanner.
QR-koder og DataMatrix kan begge indeholde information, men deres typiske anvendelser varierer. Hvor QR-koder ofte indeholder information, som mennesker skal kunne tilgå, bruges DataMatrix-koder i højere grad til automatiseret aflæsning.
DataMatrix-koder kan også indeholde mere information i et kompakt format, mens QR-koder skal have en passende størrelse for at kunne aflæses stabilt. QR-koder har til gengæld den fordel, at de er meget udbredte og nemme for almindelige brugere at genkende og scanne med en smartphone.
Det betyder ikke, at DataMatrix altid er bedst til industrielle formål, eller at QR-koder kun hører hjemme, når medarbejdere eller kunder skal interagere med dem. Begge kodetyper kan bruges på flere måder. Det afgørende er, hvilken funktion koden skal have.
Du bør dog typisk vælge en QR-kode, hvis formålet er at gøre informationerne let tilgængelige for mennesker.
Det kan f.eks. være relevant med en QR-kode på skilte, hvor en bruger skal scanne koden med sin telefon for at få adgang til en manual, en menu eller en kontaktformular.
En QR-kode giver især mening, når:
QR-koden kan også være praktisk, hvis informationen ændrer sig over tid. Koden kan f.eks. pege på en fast webadresse, mens indholdet på siden løbende bliver opdateret.
Både QR-koder og DataMatrix kan anvendes til industriel opmærkning.
Du bør typisk vælge en DataMatrix-kode, hvis formålet er at anvende koden sammen med et internt eller eksternt sporingssystem.
Det kan f.eks. være, hvis individuelle komponenter skal mærkes med unikke serienumre, der skal kunne identificeres igennem hele produktionsprocessen.
DataMatrix kan være det rigtige valg, hvis:
DataMatrix-koder kan derfor være en ideel løsning, hvis de indgår som en del af et produktions- eller logistiksystem. Koden kan nemlig aflæses, selv hvis den er beskadiget eller ridset.
Når du skal vælge mellem QR- og DataMatrix-koder, er spørgsmålet, hvilken type, der er bedst til din virksomheds specifikke behov.
QR-koden er ofte det bedste valg, når mennesker skal kunne scanne sig frem til digital information. DataMatrix er ofte mere oplagt til sporings- og identifikationssystemer.
Skal du have en QR-kode eller DataMatrix-kode på skilte, komponenter eller produkter, bør du derfor starte med anvendelsen. Hvem skal scanne koden? Hvilke oplysninger skal den indeholde? Og hvilke andre krav skal den eventuelt opfylde?
Når du kender svaret, bliver det langt lettere at vælge den rigtige løsning.
Hos LaserMan har vi mange års erfaring i håndtering af både QR-koder og DataMatrix til mange forskellige formål. Kontakt os for rådgivning om den optimale løsning til din graveringsopgave her.
LaserMan har mange års erfaring i opmærkning med QR-koder og DataMatrix til virksomheder. Kontakt os for uforpligtende rådgivning om din opgave.