Graveringsguiden: Alt du skal vide om lasergravering

Lasergravering er en præcis, holdbar og fleksibel metode til at mærke en lang række materialer. Hvad end du vil mærke, er lasergravering en oplagt løsning. I denne graveringsguide får du alt, du skal vide om metoden – fra teknikken bag til hvilke materialer, der egner sig bedst, og meget mere.

lasermaskine der graverer

Hvad er lasergravering?

‘Lasergravering’ er en højteknologisk metode, hvor en fokuseret laserstråle smelter eller ‘brænder’ sig ned i overfladen på et materiale og skaber en permanent indgravering. Laserstrålen sendes gennem et spejl, lidt ligesom et forstørrelsesglas, der fokuserer solens stråler. I modsætning til print eller tryk, hvor farve lægges ovenpå, fjerner laseren materiale.

Via computerstyret teknologi kan man med høj præcision gengive detaljerede motiver, logoer, serienumre og grafiske elementer – og det med imponerende ensartethed, uanset om det gælder én enkelt genstand eller masseproduktion.

Andre betegnelser for teknikken inkluderer ‘laserindgravering’, ‘lasermærkning’ og ‘laserætsning’, men i praksis dækker de over stort set det samme.

Forskellen på CO₂- og fiberlasergravering

Lasergravering kan udføres med forskellige typer lasere. De mest almindelige typer er:

CO₂-laser: Velegnet til organiske materialer som træ, læder, papir og akryl. Her brænder laseren motivet ind i overfladen – en effektiv og visuelt flot løsning til mange formål. Denne type gravering giver mulighed for dybere indgraveringer, især i træ, læder og plast.

Fiberlaser (YAC): Denne type er bedst til metaller og hårde plastmaterialer. I stedet for at fjerne materiale, ændrer fiberlaseren materialets molekylære struktur, hvilket skaber en farveændring i overfladen. Denne type gravering giver mulighed for at skabe alt fra diskrete, lyse graveringer til mørke, næsten sorte motiver og er især velegnet til metaller som rustfrit stål.

(Hos LaserMan tilbyder vi både CO₂- og fiberbaseret (YAC) lasergravering).

Dét kan du bruge lasergravering til

Du kan bruge lasergravering til mange formål i din virksomhed. Det er nemlig en oplagt metode til at udsmykke og personliggøre produkter, gaver og inventar. Metoden er også ideel til industrielle formål, f.eks. til opmærkning af komponenter eller til fremstilling af graverede industriskilte.

  • Branding og reklame på produkter
  • Personliggørelse af gaver og inventar
  • Registrering og sporing af komponenter
  • Tyverisikring af forskellige værdigenstande
  • Overholdelse af lovgivning og mærkningskrav

… samt meget mere – her er det nærmest kun din fantasi, der sætter grænser.

gravering i metal

Metoden er især velegnet til industrikomponenter, hvor en høj detaljegrad og præcision er særligt vigtige for resultatet.

Fordele ved gravering med laser

Lasergravering kan bruges på forskellige materialer såsom træ, plast, metal, glas og læder, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse en bred vifte af produkter efter dine ønsker og behov. Desuden har metoden mange fordele, når det gælder effektivitet, æstetik og gentagelsesnøjagtighed. Her er 3 af fordelene:

1. Permanent og holdbart

Lasergravering falmer ikke, slides ikke væk og tåler både fugt, kemikalier og slitage. Det er ideelt til produkter, der bruges dagligt og skal holde længe. Det er f.eks. særligt vigtigt i brancher som off-shore, marine og produktionsindustrien.

2. Alsidigt og effektivt

Du kan lasergravere på stort set alt: metal, træ, glas, læder, plast, akryl og andre materialer. Ud over at være en ekstremt alsidig proces, er lasergravering også effektivt. Det gør det muligt for gravøren at eksekvere din ordre hurtigt.

3. Æstetisk og præcist

Gravering med laser er en detaljeret proces. Den computerstyrede teknologi gør det muligt at gengive designs meget nøjagtigt – selv ned i små størrelser. Og der går ingen detaljer tabt, selv når oplagsstørrelsen skaleres op. Det sikrer et æstetisk flot resultat – hver gang.

detalje af gravering

Graveringen bliver æstetisk og professionel at se på, selv i organiske og rustikke materialer som træ, læder og lignende.

Mest velegnede materialer til indgravering med laser

Lasergravering fungerer på en bred vifte af materialer, men nogle egner sig bedre end andre. Når du vælger materiale til lasergravering, er det vigtigt at overveje de egenskaber, der kendetegner dit materiale, og hvordan det tager imod graveringen.

Her er nogle af mest populære og velegnede materialer til lasergravering:

  • Træ – giver en smuk kontrast, især i træsorter som egetræ og bøg.
  • Metal – aluminium, stål og messing giver skarpe og præcise graveringer.
  • Akryl og plast – giver en holdbar, ensartet og  tydelig indgravering.
  • Læder – er perfekt til firmagaver, inventar eller beklædning.
  • Glas – giver et elegant udtryk i f.eks. vinglas, spejle og trofæer.
  • Sten – laseren kan også mærke stentyper som granit og mursten.

Disse genstande kan du få lasergraveret

Mulighederne er nærmest uendelige, når det gælder lasergravering. Her et blot et lille udsnit af de emner og genstande, du kan få indgraveret:

  • Forklæder, drikkedunke og firmagaver med navne
  • Skærebrætter i træ med logo til messer eller webshop
  • Industrikomponenter med serienumre og QR-koder
  • Skilte til teknisk opmærkning, branding eller reklame
  • Unikke awards til prisoverrækkelser og andre events

Lasergravering er især ideelt til at brande dine produkter i metal, træ, plast og andre materialer. Med firmalogo, navne eller smukke grafiske detaljer kan du gøre alt fra forklæder til skærebrætter helt unikke og øge deres salgbarhed. Gravering med laser er desuden særligt velegnet til industriel opmærkning af maskindele, komponenter og andre tekniske emner, hvor præcision er et must.

gravering med laser i plastemner

De fleste emner kan indgraveres med laserteknologi. Her er det en række tekniske komponenter til brug i pharma-medico-branchen.

Sådan kommer du i gang med lasergravering

Der findes flere måder at komme i gang med lasergravering på. Hvad du vælger, afhænger af, hvordan du ønsker, graveringen skal se ud, hvor meget arbejdstid, du er villig til at bruge på projektet og hvor mange penge, du ønsker at investere i udstyr.

Alternative gør-det-selv-løsninger

Men en gravørpen, Dremel-værktøj, brændemærkning og andre gør-det-selv-løsninger er sjældent optimale – med mindre du planlægger at bruge tid på at dygtiggøre dig for at kunne lave en pæn og ensartet indgravering. Og du risikerer ofte at ødelægge det emne, du graverer, fordi hånden smutter eller brændestemplet er alt for varmt.

Køb din egen lasermaskine

At investere i en lasermaskine er også en mulighed. Men det er dyrt og kræver oplæring af medarbejderne i graveringsprocessen for at få det optimale udbytte af maskinen set i forhold til din investering.

Lasermaskiner kan nemlig koste helt op til en halv million kroner. Det kan være en uoverstigelig post for en mindre virksomhed, eller hvis du ikke skal have udført lasergravering særligt ofte. Så medmindre det er en del af virksomhedens forretningsplan, er en lasermaskine sjældent en god investering.

Få hjælp af en professionel

Den absolut nemmeste og hurtigste måde at komme i gang med lasergravering er ved at kontakte en professionel gravør. De ved præcis, hvad der kan lade sig gøre, hvilke materialer, der egner sig til gravering og hvordan de skal løse din opgave optimalt. Gravøren kan også foretage en prøvegravering, så du kan være sikker på, hvordan graveringen kommer til at se ud – så du får et resultat, der sidder lige i skabet.

Vil du vide mere?

Så ring til Lars. Han er LaserMans daglige leder og har over 25 års erfaring med gravering, laserskæring og skilteproduktion. Han sidder klar på telefonen til at svare på dine spørgsmål.

Aargau Advertising Agency Appenzell Ausserrhoden Advertising Agency Appenzell Innerrhoden Advertising Agency Basel-Landschaft Advertising Agency Basel-Stadt Advertising Agency Bern Advertising Agency Fribourg Advertising Agency Geneva (Cenevre) Advertising Agency Cenevre Advertising Agency Glarus Advertising Agency Graubünden Advertising Agency Jura Advertising Agency Lucerne (Luzern) Advertising Agency Neuchâtel Advertising Agency Nidwalden Advertising Agency Obwalden Advertising Agency Schaffhausen Advertising Agency Schwyz Advertising Agency Solothurn Advertising Agency St. Gallen Advertising Agency Thurgau Advertising Agency Ticino (Tessin) Advertising Agency Uri Advertising Agency Wallis Advertising Agency Vaud Advertising Agency Zug Advertising Agency Zurich (Zürih) Advertising Agency Aargau Werbeagentur Appenzell Ausserrhoden Werbeagentur Appenzell Innerrhoden Werbeagentur Basel-Landschaft Werbeagentur Basel-Stadt Werbeagentur Bern Werbeagentur Fribourg Werbeagentur Genf Werbeagentur Glarus Werbeagentur Graubünden Werbeagentur Jura Werbeagentur Luzern Werbeagentur Neuenburg Werbeagentur Nidwalden Werbeagentur Obwalden Werbeagentur Schaffhausen Werbeagentur Schwyz Werbeagentur Solothurn Werbeagentur St. Gallen Werbeagentur Thurgau Werbeagentur Tessin Werbeagentur Uri Werbeagentur Wallis Werbeagentur Waadt Werbeagentur Zug Werbeagentur Zürich Werbeagentur Switzerland Werbeagentur Schweiz Advertising Agency