
Lasergravering kan bruges til at indgravere mange forskellige produkter, som din virksomhed kan sælge. Men teknologien kan anvendes til meget mere end dét. Faktisk kan lasergravering hjælpe dig med at øge din virksomheds omsætning på flere forskellige måder. Læs videre og se hvordan.
De små graverede plastikskilte ligner næsten sølvmønter – og de kan sandsynligvis hjælpe dig med at øge din virksomheds omsætning.
Lasergravering er en af de mest effektive metoder til at sætte et personligt præg på forskellige produkter. Men vidste du, at gravering med laser kan forbedre din virksomheds omsætning på mange andre områder? Her er fem overraskende måder, gravering kan øge omsætningen:
Der er mange om buddet. Især hvis din virksomhed operer inden for et marked, hvor mange sælger det samme produkt. Ved at lasergravere produkterne, f.eks. med et logo, kan du sikre, at dine produkter adskiller sig fra konkurrenternes – også selvom der er tale om den samme vare.
Det kan hjælpe med at tiltrække nye kunder og sikre, at de eksisterende vælger dig som leverandør frem for konkurrenterne.
Og ved at tilbyde lasergravering som en ekstra ydelse, kan du skabe mulighed for mersalg. Mange kunder er nemlig villige til at betale ekstra for at få en vare, der er deres helt egen. På den måde kan du med en relativ simpel løsning øge omsætningen på hvert køb.
Lasergravering kan også hjælpe med at styrke din virksomheds brandidentitet. Ved at tilføje dit firmalogo eller et slogan til produkterne kan du øge genkendeligheden ude i ’den virkelige verden’. Når nye potentielle kunder møder dit brand kontinuerligt, får de nemlig en relation til din virksomhed – selv før de har handlet med den.
Produkter, som f.eks. er lasergraveret med dit firmalogo, fungerer som ’gratis’ reklamesøjler for din virksomhed. Når dine kunder bruger eller viser deres køb frem, vil de automatisk promovere din virksomhed over for andre potentielle kunder.
Et graveret logo kan gøre det nemmere for nye potentielle kunder at få øje på din virksomhed og lære den at kende. Her er det træklodser, som virksomheden har valgt at få sat logo på.
Alle virksomheder er afhængige af nye såvel som eksisterende kunder. Og det ’koster’ som regel langt mere at skaffe et nyt lead end at servicere en kunde, der har købt mange gange før. Derfor er kundetilfredshed og -loyalitet et vigtigt fokusområde for mange virksomheder, uanset hvilken branche, de henvender sig til.
Her kan lasergravering være en metode, der skaber en dybere relation i forbindelse med et køb. I dag ønsker de fleste kunder nemlig, at deres køb er tilpasset til lige præcis dem.
Det kan du f.eks. gøre ved at tilbyde dem at få graveret unikke logoer, navne eller andre grafiske elementer i dine produkter. En løsning, der er customized til dem, vil med stor sandsynlighed give større tilfredshed og øge dine kunders loyalitet på længere sigt.
Hos mange virksomheder, bl.a. maskinfabrikker og større produktionsvirksomheder i industrien, er det vigtigt, at komponenter og lignende er sporbare. Det sikrer, at virksomheden kan spore en hvilken som helst komponent til det rigtige batchnummer i produktionen.
Når produkterne er sporbare, er det nemmere f.eks. at hjemkalde defekte varer og reducere omkostningerne, hvis noget går galt i produktionen.
Sporbarheden kan også være en fordel, hvis din virksomhed f.eks. sælger maskindele til andre erhvervskunder. Det kan gøre dine produkter mere attraktive, fordi de kan hjælpe kunderne med selv at have kontrol med deres produktionskæde. Derfor vil de være tilbøjelige til at vælge dine produkter frem for konkurrentens.
Batchnumre, serienumre og andre tekniske specifikationer kan gøre dine produkter sporbare og derfor mere værd for kunderne at investere i, fordi det letter driften i en produktion.
Men ud over de konkrete ydelser og produkter, du tilbyder, som kan lasergraveres, kan en gravering også hjælpe dig internt. Det kan f.eks. være i form af graverede skilte, som du kan montere i produktionen for at sikre korrekte arbejdsgange. Eller opmærkning af maskindele, der gør det nemt for teknikerne at lokalisere fejl og defekter, f.eks. i et procesanlæg.
Det reducerer risikoen for, at medarbejderne begår fejl, når de på et graveret skilt klart og tydeligt kan se, hvordan de bør agere i en specifik situation.
Og det sikrer, at produktionen ikke står stille på grund af en defekt, som teknikerne ikke kan finde (og at virksomheden derfor mister omsætning grundet spildt arbejdstid).
I et konkurrencepræget marked er det vigtigt at tænke ’ud af boksen’ og bruge ukonventionelle metoder, når det kommer til at øge omsætningen.
Ved at integrere lasergravering i din forretningsstrategi, f.eks. ved at have et fast samarbejde med en gravør, kan du differentiere dig fra konkurrenterne, skabe større værdi for dine eksisterende kunder og tiltrække nye – hvilket alt sammen vil øge omsætningen.
Så ring til Lars. Han er LaserMans daglige leder og har over 25 års erfaring med gravering, laserskæring og skilteproduktion. Han sidder klar på telefonen til at svare på dine spørgsmål.
LaserMan ApS er din erhvervsgravør i Aarhus. Vi hjælper store og små virksomheder i hele Danmark med lasergravering, udskæring og graverede skilte.