Messingskilte er flotte og eksklusive at se på. Derfor har man også tidligere omtalt messing som ”fattigmandsguld”. Men messingskilte kan være dyre. Især hvis du kun skal bruge et par enkelte stykker. Derfor har vi samlet tre budgetvenlige alternativer til det gyldne materiale her.
LaserMan er din erhvervsgravør i Aarhus. På bloggen skriver vi artikler, som giver dig nyttig viden om alt inden for lasergravering.
Messing er en legering primært bestående af kobber og zink. En messingoverflade vil typisk være karakteriseret ved et gyldent, let skinnende udseende.
Der findes dog også f.eks. bruneret messing, hvor overfladen får en brunlig, kobber-lignende farve og et ret unikt udtryk. Nogle typer messing kan også pudses op, så de ser nærmest spejlblanke ud.
En ulempe ved messing er dog prisen. De faktorer, der bestemmer den pris, gravøren betaler for indkøb af materialet til produktion af skilte, er talrige. Det er bl.a. faktorer som udvinding og forarbejdning af selve råmaterialerne, efterspørgsel på markedet samt transportomkostninger.
Desuden spiller sammensætningen af selve messinglegeringen også en rolle for prisen på råmaterialet – og dermed for prisen på det færdige skilt.
Messingskilte er populære på grund af den gyldne overflade, der giver skiltene et eksklusivt og æstetisk udseende, der egner sig godt til mange formål.
Messingskilte er eftertragtede, især blandt designere og virksomheder, der ønsker at gøre deres produkter mere eksklusive at se på. Men der findes flere alternativer til det gyldne materiale. Lad os se på tre af dem herunder.
Sukker du efter et messingskilt, men er prisen for høj? Så er akrylplast et nærliggende alternativ. Du tænker måske, at plastik slet ikke kan sammenlignes med messing.
Men der findes faktisk særlige typer akrylplast med metal-lignende overflader, der kan snyde øjet til at tro, at der er tale om messing.
Akryllaminat findes både i sølv, bronze/rosa guld samt guld/messing. Varianten i guld kan også fås med en overflade, der er helt blank. Det betyder, at den reflekterer lyset og til forveksling ligner et messingskilt (se eksemplerne herunder).
Akrylskilte i “bronze” (øverst) og “guld/messing” (nederst). Guld-varianten er et særligt godt alternativ til messing, da overfladen har et lignende udtryk.
Fordelen ved skilte i akrylplast er, at de er slidstærke. Modsat messing er graverede skilte i akryl vejrbestandige og UV-resistente, og de kan derfor monteres udendørs, uden at det påvirker graveringen synderligt.
Prisen for akryl er som regel også langt billigere end messing. Skiltets design vil desuden være nemmere at tilpasse, fordi akrylplast kan skæres direkte på en lasermaskine. Det giver mulighed for at lave skilte i præcis den udformning, du ønsker.
Foretrækker du, at dit færdige skilt er lavet i metal? Men er farven på overfladen mindre væsentlig? Så kan rustfrit stål være et godt alternativ til messing. Selvom stål også er et metal, er det sjældent lige så dyrt – samtidig med, at du stadig får fornemmelsen af et eksklusivt metalskilt.
Rustfrit stål er ét af de mest velegnede materialer, når det gælder skiltegravering. Det kan fås i et væld af udformninger og størrelser, og det kan lasergraveres med præcis det design, du ønsker. Resultatet er et professionelt skilt med en skarp indgravering.
Men den største fordel ved et skilt i rustfrit stål er, at det ikke kræver samme vedligeholdelse som messing. Det er især vigtigt, hvis skiltet skal sidde udendørs. Her kan det blive udsat for al slags vind og vejr, uden at graveringen eller skiltet påvirkes nævneværdigt.
Mange rustfri stålskilte er sågar syrebestandige og kan tåle at sidde i hårde kemiske miljøer, f.eks. på et skib eller i en produktionshal.
Stålskilte er ofte billigere end messingskilte. Samtidig giver de samme muligheder for indgravering af logoer, tekst og andre grafiske detaljer.
Træ er et organisk materiale, der ikke er sammenligneligt med messing. Men træskilte er et populært alternativ til messingskilte, fordi de ofte er en del billigere. Skilte i egetræsfinér kan relativt let produceres i større mængder, da gravøren selv står for at laserskære materialet i den udformning, du ønsker.
Derfor er skilte i træ ekstremt fleksible. De er langt nemmere at tilpasse i forskellige former og størrelser, end det er tilfældet med messing.
Samtidig giver et træskilt stadig en varm og naturlig udstråling, der kan give lidt samme fornemmelse som med messing. Skilte i træ fungerer dog bedst, hvor du ønsker et mere organisk eller håndlavet udtryk.
Træskilte er ikke direkte sammenlignelige med messingskilte. Men de fungerer ideelt, hvor du ønsker et rustikt udseende og en budgetvenlig pris.
Er et graveret messingskilt bare det eneste, der dur til dit projekt? Så kan du sikre dig det billigste skilt ved at følge et par generelle råd:
For det første bør du skelne mellem den professionelle erhvervsgravør og skiltemager, der er vant til at servicere virksomheder og så f.eks. en skomager, som næsten udelukkende hjælper private med småprojekter. Den billigste pris og rette ekspertise finder du nemlig dér, hvor dit projekt passer ind.
For det andet bør du vælge en enkel udformning, hvis du vil holde omkostningerne nede. Et rektangulært eller kvadratisk skilt er nemt for gravøren at arbejde med og koster mindre at fremstille end ét med en masse krummelurer.
Det gælder også i forhold til dét, du skal have graveret på skiltet. Det koster nemlig i arbejdstid for gravøren at sætte designet op. Jo større og mere komplekst designet er, jo længere vil produktionstiden også være.
Og for det tredje får du altid den billigste stk.-pris pr. skilt, jo flere messingskilte du bestiller på samme tid. Det vil selvsagt gøre bestillingen dyrere som helhed, men du vil betale mindre pr. individuelle skilt – og dermed få den bedste pris.
Så kontakt LaserMan. Lars, Claus og Helene sidder klar til at hjælpe dig med spørgsmål eller et tilbud på din opgave.
LaserMan ApS er din erhvervsgravør i Aarhus. Vi hjælper store og små virksomheder i hele Danmark med lasergravering og graverede skilte.
LaserMan ApS
Sintrupvej 2
DK-8220 Brabrand
Man – tors: 08:00 – 16:00
Fredag: 08:00 – 14:00